I foråret 2022 var det 25 år siden, at danske Janne Pedersen blev dræbt i junglen på vej mod sit hjem i det sydlige Etiopien.
Hendes tragiske død gav genlyd i Danmark såvel som Etiopien – men trods sit korte liv nåede Janne Pedersen at sætte spor i sit humanitære arbejde, mens hun var her.
Podcastafsnittet om Janne Pedersen, “En gravsten i Dodola”, er en del af en serie om livsforvandlende møder, som udgives af den humanitære organisation Promissio. I serien fortæller tidligere ansatte i Promissio om, hvordan mødet med en anden kultur har forandret dem og de mennesker, de var iblandt.
Mørkeland anbefaler
Sagen med Janne Pedersen er blevet taget op i den populære true crime-podcast Mørkeland. De giver deres varmeste anbefalinger til podcastsnittet udgivet af Promissio.
” ‘En gravsten i Dodola’ er så absolut et lyt værd. Her fortæller Jannes familie og helt nære kolleger i Etiopien om hendes kærlige væsen og om hvordan tiden før, under og efter drabet var for dem”.
Mørkeland, miniepisode 19 (4. november 2024)